Eksotisk smoothie

For få dage siden blev vi mindet om, at sommeren er på vej. I dag regner det og jeg længes efter sol og sommer. Heldigvis kan en smoothie med dejlige sommer frugter og en god fantasi (det er blot en trope regen) udgøre det for en varm sommer dag.
Eksotisk smoothieAlt du skal bruge til 2 glas
.
2 kiwi*
2-3 skiver ananas*
1 banan*
2-3 cm ingefær
1 appelsin
1 vaniljestang, kornene deraf
2 spsk creme fraiche/ græsk yoghurt/ skyr
evt 1-2 tsk fiber husk (tilsæt da ekstra væske)
evt 4-6 isterninger

* 1-2 af disse frugter kan evt være frossen.

Fremgangsmåde
Afskræl kiwi, ingefær, ananas, banan og skær dem i mindre stykker. Pres Appelsinen. Skrab korenen fra vaniljestangen.
Kom nu alle ingredienser i din blender og skru op på fuld styrke.

Fordel din smoothie i to glas og server med det samme.
Eksotisk SmoothieTip
Afskræl kiwi, ananas, banan, melon m.m. og skær dem i mindre stykker og kom dem i fryseren. På den måde har du altid noget frosen frugt til en dejlig sommer smoothie. Jeg foretrækker at 1-2 af mine ingredienser er frossen, det giver en dejlig kølig smoothie.

Christina

Blå kys – It’s a boy

For en uge siden blev jeg faster (for femte gang) til en lille dreng, og her i pinsen er jeg hjemme i Jylland så jeg kan se vidunderet. Og jeg kan godt fortælle jer, at han er vedens sødeste lille baby.

Børn skal overdænges med kys og nu da det blev en lille dreng, blå kys.
Blå kyskagerJeg har anvendt min farmors opskrift på kys, da det for mig er verdens bedste kys og tilmed har de en masse gode minder.

De er sprøde uden på og seje indeni, næsten ligesom tyggegummi. Det kaldte vi det nemlig da jeg var barn, og det gjaldt om at tygge så længe som muligt.

Små søde kys – 15-20 stk
1 æggehvide
50 g sukker
1/2 tsk eddike
1/4 tsk vaniljesukker
blå pasta farve
krymmel

Fremgangsmåde
Kom æggehviden i en skål og pisk indtil der dannes hvide toppe. Tilsæt sukker og vaniljesukker lidt efter lidt og derefter eddiken.  Kom den blå farve i marengsen efter ønske og pisk indtil alt sukkeret et opløst, det tager gerne 7-10 min.

Kom nu marengsen i en sprøjtepose med tyl og sæt små kys på en bageplade. Drys evt. dine kys med krymmel.
Du kan også lave store marengs, som disse.

Bages ved 100˚C i 1 1/2 time.
Lad dem gerne stå i ovnen mens den bliver kold, marengs skal mere tørre end bages.
BarselsgaveDen lille ny er det fjedre barn i en søskendeflok, derfor kom jeg fire kys i en pose og hver af hans søskende får en lille pose i “tillykke med lillebror” gave. I sløjfen sidder der et lille blåt rør med sæbebobler de kan lege med i sommervarmen.

Christina

Double Chocolate Stoudt Cake

For ikke så længe siden var kæresten og jeg i England. Det bedste vi ved når vi er der, er Fish & Chips og en mørk-nærmest sort doven engelsk øl til.

I forgårs aftes, dagen før kagens dag d 14/5, sad vi og talte om hvilken kage jeg skulle bage til kagens dag. Vi havde lyst til en mørk chokolade kage og valget faldt klart på denne mørke chokoladekage med en mørk stoudt øl i.
Den mørke stoudt øl er med til at gøre kagen nærmest sort, og den giver kagen en fantastisk speciel sødme.
double-chocolate-stoudt-cakeBasis for opskriften kommer fra The hummingbird bakery’s kagebog.

Double Chocolate Stoudt Cake – til en Ø20 cm kage
2 dl stoud øl – jeg brugte en chokolade stoud
200 g lurpak smør
70 g usødet kakaopulver – bage kakao
200 g sukker
120 g brun farin
1 spsk vaniljesukker
1 1/4 dl kærnemælk
1-2 æg – 2 små/1 stort
250 g mel
1 1/2 tsk natron
1/2 tsk bagepulver

Cream Cheese Frosting
300 g flormelis, siet
50 g lurpak smør, stuetemperatur
125 g cream cheese, endelig ikke light, stuetemperatur

Fremgangsmåder
Cake

Kom øl og smør i en gryde og opvarm til smørret er smeltet. Tag gryden af varmen.
Rør sukker, brun farin og kakao i den varme øl.
Bland kærnemælk og æg i en kande, og kom det i den varme sukker/øl blandingen mens du pisker med et piskeris.
Sigt mel, natron og bagepulver i en stor skål og tilsæt den varme sukker/øl blanding mens du pisker. Brug evt en elpisker eller en røremaskine ved lav hastighed.
Kom nu dejen i en smurt springform og bag kagen ved 180˚C i ca. 45 min.
Making stoud cakeLad kagen afkøle helt inden du kommer frosting på.

Jeg var utålmodig og både kom frosting på og skar af kagen inden den var helt kold, hvilket resulterede i at frostingen løb ned af kagen. Ikke hensigten og alligevel utrolig lækkert.

Cream Cheese Frosting
Pisk flødeost og smør ved middel hastighed til det er godt blandet. Tilsæt flormelis og pisk til alt er indarbejdet. Pisk nu i yderligere 5 min, indtil den er let og luftig. Pisk ikke for længe, da det kan risikere at skille.
Stoud cakeServer kagen som den er eller med vaniljeis.
chocolate stoud cakeChristina

Blåbærmuffins med hvid chokolade

Det er weekend, gråt udenfor og jorden er stadig våd fra regnen de sidste par dage. Lysten til hygge under tæppet med te og muffins, tog sit stille indtog i mit sind. Få timer sener var det en realitet og hyggestunden var officiel.
blåbær muffinsDisse muffins er også perfekte til en hyggelig eftermiddags picnic i det grønne.

Blåbær muffins – 12 stk – lille/mellem str. (cupcake str)
200 g mel
45 g fuldkornsmel, kan erstattes med mel
200 g sukker
1/2 tsk salt
1 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1 spsk hjemmelaver vaniljesukker
2 1/2 dl kærnemælk
1 æg
55 g smør, smeltet
150 g blåbær
50 g hvid chokolade, hakket

Fremgangsmåde
Bland mel, sukker, salt, bagepulver, natron og vaniljesukker i en skål. I en kande blandes æg og kærnemælk og det tilsættes langsomt til det tørre, mens der piskes ved lav hastighed. Kom den smeltet smør i og pisk til alt er godt indarbejdet og dejen er glat.
Vend forsigtig blåbær og chokoladen i dejen med en dejskraber og kom dejen i klargjorte muffins forme.
Making muffinsBag dem ved 180˚C i 20-25 min.

Bruger du frosne bær:
- Skal bagetiden forlænges, mærk altid efter med en bagenål/tandstik eller hvad du nu anvender til dette formål.
- Må de ikke tø op inden, da væden farver dejen.

Lad kagerne afkøle på en bagerist og server den til en god kop kaffe eller te.
blåbær muffinsGod weekend

Christina

Surdejsbrød med brændenælder og havsalt

Lige siden jeg bagte mit første grydebrød, har jeg været afhængig af at bage mit eget brød. Der findes nemlig ikke noget bedre end duften af hjemmebagt brød. Jeg kan derfor afsløre, at der med tiden nok kommer lidt flere brød opskrifter her på bloggen.

Amo har været så søde at forære mig lidt af deres nye melblanding – surdejsbrød. Denne melblanding er til dem af os der gerne vil nyde et lækkert og saftig surdejs brød, men ikke har tid/mulighed for at holde liv i egen surdej.

Amo opfordre til, at man eksperimentere med bl.a. krydderihylden og lavet sin helt egen surdejsbrød. Denne udfordring har jeg taget imod og her kommer første variation af mit personlige surdejsbrød.brœndenœldebrødJeg vælger her at bage brødet i min stegeso, da jeg syntes det giver et rigtig lækkert brød. Se mere om “grydebrød” HER. Har du ikke en stegeso, så bag brødet som anvist bag på melpakken.

Brændenælde brød – 1 stk
25 g gær
1 spsk olie/smeltet smør
3 1/2 dl kærnemælk, (du kan også bruge vand)
500 g Amo surdejsbrød melblanding – (1/2 pose melblanding)
8 g havsalt
30 g tørrede brændenælder

Fremgangsmåde
Kom kærnemælk, gær, olie/smør og mel i en skål og ælt godt i 7 min. Jeg kan anbefale at du anvender en køkkenmaskine. Har du ikke sådan en, brug da kun ca. 3 dl vand.
Tilsæt salt og brændenælder og ælt i yderlige 2 min. Dejen virker lidt klisteret og det skal den. Lad dejen hvile under et fugtigt viskestykke i 30 min.
Form brødet og lad det hvile på et fedtet eller melstrøget bord, igen under et fugtigt viskestykke, i 45 min.
Making brødet(Bag brødet ved 220˚C i 30 min, hvis du ikke har en stegeso eller en støbejernsgryde)

Mens brødet efterhæver, kom da stegesoen i vand, helt dækket til, i 10 min. Kom derefter den stadige fugtige stegeso i den kolde ovn, der opvarmes til 240˚c. Jeg bruger varmluft, da jeg syntes brødet bliver lidt sprødere end i en alm ovn.

Tag stegesoen ud af ovnen og strøg lidt mel i bunden og kom forsigtigt dejen deri, snit med en skarp kniv langs brødet og strøg også lidt mel (samt salt og brændenælder) over dejen, det giver et dejligt rustikt udsene. Kom låg på og bag brødet i 20 min.

Tag låget af og skru ovnen ned på 220˚c og på alm ovn. Bag brødet yderligere i ca. 10 min.
Lad brødet afkøle på en bagerist 15-20 min. inden det nydes.
surdejsbrødDet er meget nemt at anvende denne melblanding fra Amo og det giver mulighed for at bage et lækkert og saftig surdejsbrød på et par timer, frem for et par dage eller ofte flere. Jeg kan ikke sige om brødet bliver lige så godt som med rigtig surdej, da jeg aldrig har baget med det. En udfordring jeg en dag må tage imod. Jeg kan kun sige, at brødet bliver lækkert og saftigt hvis du følger anvisningen på melpakken for surdejsbrød.

Christina

Vinderen af min 1 års fødselsdags Give Away er……

Tusind tak til alle jer der har deltaget i denne Give Away og tak for for alle jeres kommentar.

Jeg er glad for, at så mange af jer derude bager en mase kage til kaffen, til dem i holder af ;) Dette betyder, at Give Away’en endte med 351 lodder i puljen.

Vinderen er Louise Lunding med lod nr. 44, med kommentaren “5 lodder til mig :) Jeg er fast læser via bloglovin, og jeg har netop beluttet mig for, at mine dejlige kollegaer, der altid hjælper, når tingene brænder på, fortjener en skøn gulerodskage som tak :)

Tillykke Louise, hvis du sender min din adr til birkechristina@hotmail.com så sender jeg dig det fine kage fad.
Vinderen af 1 års give awayEndnu engang tak til alle jer der deltog og tak fordi i følger med i hvad jeg går og laver i mit lille køkken.
Da jeg startede bloggen for et år siden, bestemte jeg mig for at give bloggen en 1 års forsøgs kørsel, for at se om det var noget for mig og ikke mindst om der var nogle der fandt det interessant. Jeg kan hermed fortælle, at jeg elsker at bage, fotografere og skrive om de skønne søde sager. Derfor har jeg besluttet, at jeg fortsætte med at blogge her på kager til kaffen.

Tak for et skønt første år og jeg glæder mig til alle dem som kommer.

Christina

Kokostoppe

Jeg elsker kokos og jeg elsker chokolade, derfor er disse kokostoppe eller kokosmakroner som nogle kalder dem det, den perfekte lille treat til eftermiddags kaffen i den lune forårs sol.
KokostoppeKokostoppe – ca. 20 stk
50 g lurpak smør
200 g kokosmel
150 g sukker
3 stk æggehvider
1 spsk af den hjemmelavet vaniljesukker

Fremgangsmåde
smelt smørret i en gryde, når halvdelen er smeltet tag gryden af blusset indtil alt smørret er smeltet. Kom gryden tilbage på blusset og tilsæt kokos, sukker og æggehviderne og rør indtil alt er “vådt”. Rist massen let i gryden.
Lade masse køle lidt inden du begynder af forme toppe af massen, så hænger den nemmere sammen.
making kokostoppeBage toppene ved 200˚C i ca. 12 min.

Lad toppene afkøle på en bagerist.

Smelt (og temperer) mørk chokolade. Dyb bunden, af dine kolde, kokostoppe i chokoladen og nyd den til en god kop kaffe.

Tip: Kom lidt mælk i kaffen, det fremhæver smagen af den mørke chokolade.
Kokostoppekokostoppe.Christina

Bananpandekager

Søndage er til hyggelig samvær og selvforkælelse, derfor står morgenmaden på pandekager, det er noget vi holder af hos os. I dag blev det til disse sunde og vild lækre bananpandekager, uden sukker og mel.

Banan, blåbær, kakaonips, mandler og den kolde syrlige creme fraiche går godt i spænd med hinanden og dine smagsløg eksplodere af ren nydelse.
BananpandekagerBananpandekager 10-12 stk
2 bananer
2 æg
1 tsk bagepulver
1/2 vaniljestang, kornene deraf
1/2 tsk kardemomme

Tilbehør
Græsk yoghurt, skyr eller creme fraiche
Frisk blåbær
Grov hakket mandler
Kakaonips
Ahornsirup

Fremgangsmåde
Mos bananerne med en gaffel og tilsæt æggene. Pisk det godt sammen og pisk så vanilje, bagepulver og kardemomme i.
Kom fedtstof på din pande, det skal du gøre efter hver pandekage. Kom dejen på panden og bag dem ved svag til middelvarme.
Making bananpandekagerJeg bruger min blinispande, da jeg syntes det giver sådan nogle søde små pandekager.
Bananpandekager.Anret pandekagerne og tilbehør på en tallerken og nyd din sunde morgenmad i solen på terrassen med den/dem du holder af.
Bananpandekager,God søndag

Christina

Melt-In-Your-Mouth Chocolate Cake

I sidste uge var kæresten min alene hjemme, mens jeg var i Jylland og lockout-babysitte. Da jeg vidste, at han skulle sidde med lektier hele ugen ville jeg lige forkæle ham lidt og derfor bagte jeg denne lille chokoladekage til ham.
ChokoladekagenDenne kage har en lang historie og mange af jer kender sikkert allerede en eller anden version af den. Kagen hedder “Nathalie’s melt-in-your-mouth chocolate cake” og kommer fra bogen  “I Want Chocolate” af Trish Deseine. Her i Danmark har Anne au Chocolat gjort den berømt med sin version, bedre kendt som “chokoladeballaden.

Her vil jeg også forsøge mig med min version af denne famøse og super lækre kage.

Chokoladekage til en Ø16cm kage
120 g god mørk chokolade
120 g lurpak smør
135 g brunfarin
3 æg
3/4 spsk mel, (kan undværes til en glutenfri udgave)
1-4 tsk frysetørret kirsebær pulver
50 g hvid chokolade

Fremgangsmåde
Smelt det mørke chokolade og smørret over vandbad og tilsæt sukkeret. Rør med piskeris æggene let sammen, og tilsæt et af gangen, rør godt imellem hver. Sigt mel og kirsebær pulver ned til kagedejen og rør godt.
Kom kagedejen i en smurt form og drys den hvide chokolade i, prik dem evt under overfladen med en ske (jeg kom chokoladen i før jeg kom dejen i formen og det faldt desværre til bunden).
Making MIYMCCBag den ved 190˚C i 15-20min.
Lade kagen dampe af og opbevar den på køl til dagen efter. Kagen her, SKAL nemlig bages dagen før den skal nydes. Og jeg kan anbefale at den nydes køleskabskold.

Chokolade ganach
50 g mørk chokolade
50 g fløde

Fremgangsmåde
Varm fløden op til koge punktet og hæld dem oven chokoladen. Vent fem sek og rør så indtil du har en homogen ganach. Lad den køle og hæld den over chokoladekagen. Lad den stivne let på køl inden du pynter med frugten, så sidder det nemmere fast. Her har jeg brugt de let syrlige ananas kirsebær, der passer perfekt til den søde chokolade kage.
MINYCCServer kagen, køleskabs kold, til vaniljeis, flødeskum, creme fraiche, frisk frugt eller hvad du nu lyster.
chokoladekageChristina

Hvidt (chokolade) er guld

Til næste år relancere Anthon Berg den klassiske Guldæske, og i den forbindelse var jeg så heldig at blive inviteret til en chokolade-workshop sammen med seks andre virkelige søde madbloggere.

Efter en varm velkomst af chef chocolatier Jesper Rahbek blev vi slupper løs i det store chokolade køkken/legeplads, hvor vi kunne boltre os i store mængder tempereret chokolade og alt i sødt, surt og salt.

Vi skulle hver især skulle give et bud på “det nye stykke hvide chokolade” til Guldæsken, der så dagen lys første gang i 1930. Vi havde stort set frie hænder til at udfolde vores kreativitet, dog var der nogle få krav, stykket skulle overtrækkes med hvid chokolade, fyldet måtte ikke være flydende, det skulle helst passe “nogenlunde” til Guldæsken og vi havde 3 timer…. go….
Hvid chokoladeEfter en masse hyggelig udveksling af ideer og tusindvis af fif og tricks fra Jesper, blev tusind kogt ned til syv.

Alle vores “opskrifter” var en sjat her og et drys der, indtil vi pludselig stod med hver vores lille stykke konfekt klar til den hvide chokolade overtræk.

Her kan du se alle vores bidrag.
Alles bidragDet var en aften med stor kreativitet med alt fra mandel nougat med hvid chokolade, crunchy karamel og lakridsgranulat til feuilletinesbund med jordbær/balsamico ganach. Derudover var der varianter med havtorn/lakrids/salmiak, grønthe/marcipan/hindbær, citrus/kokos, appelsin/ingefær/karamel og tilsidst og ikke mindst, mit bud (se opskrift herunder).

Nu må vi se om Jesper blev inspireret af vores spontane ideer til det nye stykke hvide chokolade i Guldæsken anno 2014.

“Opskrift” til den jeg fik lavet
Marcipan
Saften fra, og Amarena kirsebær
Indkogt champagne
Hvid chokolade
Mørk chokolade
Frysetørret kirsebærpulver
Pufsukker

Kom marcipan, saften fra Amarena kirsebær, champagne og smeltet hvid chokolade i en skål og bland det til en homogen masse. Stil det på køl en times tid. Tril kugler af marcipan massen omkring et Amarena kirsebær.

Dyb stykkerne i mørk chokolade og når det har sat sig, overtræk med hvid chokolade. Mens chokolades stadig er våd pyntes stykkerne med frysetørret kirsebærpulver samt pufsukker (der skal symbolisere boblerene i champagnen)
Mit budDet hele fandt sted hos A Xoco, der er en del af Anthon Berg, der er en del af Toms. For mig personligt var det en meget stor oplevelse at arbejde med nettop denne chokolade, da det er en meget fin og eksklusiv chokolade. Kort fortalt, så bakkefermenteres kakaobønnerne og det gør at den får en meget unik og rund smag. Derudover er bønnerne bæredygtige og kan spores tilbage til den specifikke kakaofarm i Ghana. Alt dette betyder en helt igennem fantastisk chokolade. Du kan læse meget mere om det HER.

Christina