Citronfromage

Min kæreste læser til eksamen for tiden, så derfor syntes jeg at han skulle forkæles lidt. En af hans (snart mange) ynglings desserter er citronfromage. Og ikke bare hvilken som helst citron fromage, det skal være den fra Frk. Jensens kogebog.

Denne udgave er dejlig syrlig og det skal være for at den er helt rigtig. Den er også rigtig lækker som limefromage, det er også et kæmpe hit her i mit lille hjem.

Nok til 3-4 pers eller et tykt lag i en Ø20 cm kage.

4 blade husblas
3 past. æggeblommer
2 past. æggehvider
70 g. Sukker
1 tsk. reven økologisk citronskal
saft af 2-3 citroner eller 1 dl (jeg foretrækker at si frugtkødet fra)
1 dl. Piskefløde

Pynt
1 dl piskefløde
Syltet og bagt citronskaller

FROMAGE
Husblassen sættes i blød i koldt vand.

Æggeblommerne og sukker piskes cremet, hvorefter reven citronskal og det halve af citronsaften tilsættes.

Æggehviderne piskes stive, og fløden piskes til skum, i hver sin skål.

Husblassen tages op med det vand, der hænges ved, og smeltes i vandbad. Afkøl husblassen med resten af citronsaften og hæld den derefter i æggemassen, i en tynd stråle mens der piskes.

Når æggemassen tykner, vendes noget af flødeskummet i. Derefter vendes æggemassen over i fløden. Nu vendes lidt af de piskede æggehvider i fløde/æggemassen og derefter den over i hviderne.

Fromagen hældes i dessertglas eller på kagen.

PYNT
Pisk fløden til skum og sprøjt den på fromagen

Syltet og bagt citronskal
1 usprøjtet citron
½ dl vand
50 g sukker

Skræl citronen med en kartoffelskræller i så mange strimler som muligt. Skær så evt. citronskal stykkerne i mindre strimler.

Sukker og vand bringes i kog. Kom citronstykkerne i gryden med sukkerlaget og kog dem i ca. 10 min. kom forsigtigt strimlerne på bagepapir og tør dem i ovnen ved 75˚c i 30 min.

Kom de tørrede citronskaller kunstfærdigt på fløden og server.
Velbekomme.

Christina

Advertisements

Jeg elsker at hører dine tanker, så skriv endelig et par ord.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s