Red Velvet Cupcakes og barne leg

Jeg var sammen med min familie i sommerhus i en hel uge. Desværre var vejret ikke helt på vores side, alligevel lykkedes det os at komme i sommerland, besøge nærliggende byer, se slotte og ikke mindst var vi ved stranden og kom i vandet en enkelt dag (nogle to dage) 🙂

På vej hjem fra sommerland var jeg lige en smut forbi min postkasse, da jeg ventede svar fra universitetet………….. Jaaa jeg blev optaget og skal starte på Københavns Universitet d 3 september. Derfor samlede jeg hurtigt nogle få ting sammen til at bage cupcakes i sommerhuset, for det skulle fejres.

Vi valgte at bage red velvet og chokolade cupcakes. Jeg skriver vi, da jeg fik den bedste hjælp af mine dejlige niecer og nevø (og deres forældre) med både bagningen og ikke mindst pyntningen af cupcakesene.

Min nevø mente, at når nu kagen skulle være rød, så skulle “det oven på” være blå, så det blev det. Og da vi et par dage senere gentog succesen byttede vi om på farverne. (De to nederste billeder er henholdsvis pink og blå frosting)
Her kommer opskriften, som jeg lovede familien:

Red velvet cupcakes – 12 stk
150 g sukker
60 g lurpak smør (stue temperatur)
1 æg
20 ml rød frugtfarve (eller pastafarve i ønsket mængde og farve + 20 ml vand)
1 tsk. vanilje sukker
150 g hvedemel
½ tsk. natron
10 g kakao
½ tsk salt
1 ¼ dl kærnemælk
2 tsk. hvidvinseddike

Cream cheese frosting
300 g flormelis, siet
50 g lurpak smør, stuetemperatur
125 g Philadelphia flødeost, endelig ikke light, stuetemperatur

Fremgangsmåde
Cupcake
Pisk smør og sukker let og luftigt. Tilsæt ægget og rør ved middelhastighed til alt er godt blandet. I en anden skål, rør rød farve, kakao og vanilleessens til en tyk pasta. Kom det i æg/sukker blandingen og rør det godt sammen. Tilsæt halvdelen af kærnemælken og bland det godt. Sigt halvdelen af hvedemelet i, gentag til alt kærnemælk og mel er tilsat. Tilsæt nu vineddike, natron og salt og pisk godt til dejen er jævn og fordel den i cupcakes formene.
Bag kagerne ved 170˚c i 15-20 min.

Cream cheese frosting
Pisk flødeost og smør ved middel hastighed til det er godt blandet. Tilsæt flormelis og pisk til alt er indarbejdet. Pisk nu i yderligere 5 min, indtil den er let og luftig. Pisk ikke for længe, da det kan risikere at skille.
Nu kan der tilsættes lidt pasta farve, hvis det ønskes.

Sprøjt frostingen på de afkølede cupcaks og pynt dem som du ønsker. Vi brugte forskellige former for krymmel. Børnene elskede det.
Min nevø kom med den sødeste bemærkning da vi stod og ventede på at smør og sukker blev pisket: “Faster du laver bare verdens bedste cupcakes, dem kan jeg godt li”. Derudover var min største niece meget ivrig for at hjælpe, da hun mente at hun havde meget at lære inden hun blev voksen. Hun mente nemlig, at jeg kunne lœre hende en masse om kager og ville meget gerne bage sammen med mig en anden gang. Dejligere børn findes vist ikke 🙂
Tak for en fantastisk uge i sommerhus alle sammen. Og tak for hjælpen unger.

Lige for en god ordens skyld får i også lige et billede fra sidst jeg bagte red velvet cupcakes.
Foto by j.birke

Se også mine valentines cupcakes.

Go fornøjelse og velbekomme

Christina

Reklamer

Jeg elsker at hører dine tanker, så skriv endelig et par ord.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s