Grydebrød – Det perfekte brød!

For et stykke tid siden kom kæresten hjem og fortalte at han havde smagt noget der hed “grydebrød” og at det var det bedste brød han nogensinde havde smagt. Derefter begav vi os ud i projekt “grydebrød”; Hvordan gør man og hvad skal man bruge.

Vi valgte at forsøge os med en ler römertopf stegeso, da vi kunne læse os frem til at den virkede ligeså godt som en støbejernsgryde? Vi valgte også at tage udgangspunkt i opfinderen af grydebrødet, Newyorker-bageren Jim Lahey opskrift af “det perfekte brød”

Det er nu ca 1 mdr. siden vi bagte det første brød og der er nu blevet leget med meltyper, fordej/surdej og forskellige teknikker. Her får i den nemmeste og bedste opskrift vi er kommer frem til.

Dette brød tager mellem 15-21 timer at lave, og er det bestemt vente tiden værd. Dejen passer stort set sig selv under hele forløbet og brødet bliver lækker sej og saftigt. Som sagt det perfekte og nemmeste brød.
GrydebrødOpskriften på det perfekte brød

Dag 1
En klump almindelig gær. lidt større end en ært
2 dl vand
1 dl øl*
1 spsk. eddike*
400 g hvedemel**
10 g salt
10 g sukker

* Kan erstattes med vand
** Op til halvdelen kan erstattes med en anden meltype

Fremgangsmåde
Kom vand, øl og eddike i en skål og opløs gæren deri. Bland mel, salt og sukker og kom det i skålen også. Bland melet med vandet ved at vende det med hånden, indtil alt melet er vådt, det tager ca. 30 sek.

Dæk skålen med et viskestykke, husholdningsfilm eller et låg, og lad dejen stå på bordet i 12-18 timer. Her er 18 timer er bedre end 12.
Den nemme gryde dej 1Dag 2
Hæld dejen ud på et meldækket bord og fold den 3-4 gange med hænderne, først på det ene led, så på det andet.

Læg dejen tilbage i en smurt skål, eller lad det ligge på det melet bord og dæk den til med et fugtigt viskestykke, husholdningsfilm eller et låg. Lad den hæve i yderligere to timer, gerne lidt lunt.

1 time før brødet skal bages.
Kom stegesoen i vand, helt dækket til, i 10 min. Kom derefter den stadige fugtige stegeso i den kolde ovn, der opvarmes til 240˚c. Jeg bruger varmluft, da jeg syntes brødet bliver lidt sprødere end i en alm ovn.
Når ovnen melder klar, vent da yderligere 15-30 min til stegesoen er varm nok.

Tag stegesoen ud af ovnen og strøg lidt mel i bunden og kom forsigtigt dejen deri, strøg også lidt mel over dejen, det giver et dejligt rustikt udsene. Kom låg på og bag brødet i 30 min.Den nemme gryde dej 2Tag låget af og skru ovnen ned på 220˚c og på alm ovn. Bag brødet yderligere i ca. 10-15 min.

Lad brødet afkøle på en bagerist 15-20 min. inden det nydes.
GrydebrødChristina

Advertisements

11 thoughts on “Grydebrød – Det perfekte brød!

  1. Pingback: Grydebrød med durumhvede og øl, bagt i Römertopf…

  2. Pingback: Surdejsbrød med brændenælder og havsalt | Kager til kaffen

  3. Hej Christina
    100000 Tak for sidst, grydebrødet kan varmt anbefales, den du bagte sidste weekend smagte super og ja, tror du har ret, når du skriver at, den er vanedannende
    Knus og god weekend

    • Hej og selv tak for sidst 🙂
      Vi har næsten friskbagt brød hverdag hjemme hos os efterhånden. Det er jo nemt at lave og passer sig selv 🙂 Og så smager det jo fantastisk 🙂
      Kram og i lige måde

  4. vildt at stegesoen kan tåle at blive opvarmet til så høje grader uden noget i,men det er da det du mener ikke?Det må jeg prøve,lækkert ser brødet i hvert fald ud uhm
    KH Mette

    • Hej Mette,
      Jo den våde stegeso skal i en kold ovn og varmes langsomt op. Jeg tror den kan holde til det fordi den først bliver mættet af vandet?
      Du kan rolig lave en portion dej, det er nemt 🙂 Men pas på for det er vanedannende 😉
      Kram Christina

Jeg elsker at hører dine tanker, så skriv endelig et par ord.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s