Cold Brew Iced Coffee

En rigtig Iced Coffee består kold kaffe med isterninger.

Men hvem kan li det? Kold kaffe smager af h….. til. Ja, jeg syntes i hvert fald ikke om den kolde bitre kaffe, no way. Jeg elsker kaffe og jeg drikker den varm og sort.
Varm kaffe er bare ikke så velegnet til at slukke tørsten når du sidder stille i skygge og sveder.

Så da jeg en dag stødte på konceptet om “Cold Brew Coffee” var jeg solgt. Denne brygnings metode giver en blød aromafyldt og ikke bitter kaffe, velegnet til en iskaffe.
Cold Brew Iced CoffeeCold Brew Coffee
60-70 g kaffebønner/filterkaffe
1 ltr vand

Fremgangsmåde
Mal kaffen i en kaffekværn og kom det i en beholder. Kom nu vandet ned til kaffen og sørg for at alt er dækket.
Lad det trække i 8-12 timer på køl. Hæld kaffen gennem et kaffefiltrer så kaffegrumset sigtes fra. Opbevar din kaffe-eleksir på køl i op til 3 uger, hvis den holder så længe?

Iced Coffeei forskellige udgaver
Iced Coffee

Kold kaffe
Isterninger
Cold Brew Iced coffeeIced Coffee – Latte
Kold kaffe
Mælk
Isterninger
Cold brew iced latteIced Coffee – Mocha
Kold kaffe
Mælk
Chokoladesovs/Chokolade sirup
Isterninger

Iced CoffeeVietnamesisk
Kold kaffe
Sødet kondenseret mælk (direkte fra dåsen, ikke kogt)
Isterninger, hele

Iced Coffee – a la mexico
Kold kaffe
Tequila
Isterninger, hele

Icecream Coffee
Kold kaffe
1-2 kugler god vaniljeis

Du kan nyde din iskaffe med alle de lækre sager du lyster – sirup, kakaomælk, flødeskum – kun fantasien sætter grænser.  Cold brev iced latteDu kan endda lave din egen iceblend.. Du kommer kaffe, isterninger, sirup, kondenseret mælk (trust me) og evt chokolade i en blender og wupti… din egen iceblend.. mmm.

Christina

Reklamer

Rabarber sirup med et twist

Jeg er blevet stor fan af at lave min egen sirup og har ofte en stående i mit køleskab. Det er vidunderligt tilfredsstillende, at lave en kølig sommer-drik eller en sirup-kaffe-latte af din egen hjemmelavet sirup.

Denne gang blev det til en rabarber sirup, da jeg har masser af rabarber i min fryser for tiden (tak mormor).

Ønsker du en mere intens rød farve, vælg da kun de helt røde stængler, jordbærrabarber eller vinrabarber.
Rabarber sirupRabarber sirup –  5 dl
500 g rabarber
1 dl vand
400-500 g sukker (100 g pr dl rabarber-vand)

Twist med vanilje
1 vaniljestang, vaniljekorn + stang. Tilsættes sammen med sukkeret.

Twist med citron
Saften fra 1/2 citron. Tilsættes sammen med sukkeret.

Twist med ingefær
30 g ingefær skrælles og skæres i små stykker. Kog den sammen med rabarberne.

Twist med lakrids
1 spsk lakridspulver udrøres i lidt vand og tilsættes sammen med sukkeret.
Eller
Knus en lakridsrod og kog den sammen med rabarberne.

Fremgangsmåde
Kom rabarber, vand og evt. “et twist” i en gryde og kog det i 20-30 min. Hvis det skummer, tager du det fra med en ske.
Rabarber-vandet sigtes fra gennem et klæde. Lad det stå og dryppe af i en time eller natten over. (De tørre rabarbetråde kan du blande i en smoothie eller i din morgen yoghurt)
Kom rabarber-vandet, sukkeret og og evt. “et twist” i en ren gryde og kog det indtil sukkeret er opløst. Det tager gerne ca 10 min. alt afhængig af hvor tyk du ønsker din sirup.

Kom siruppen i et klargjort glas og opbevar det på køl i 1-2 mdr
Making rabarber sirupDu kan anvende din sirup til/på
– Hæld den over en kugle vaniljeis.
– På din yoghurt/skyr sammen med frisk frugt og müsli til morgenmad eller som dessert.
– Som sødemiddel i din te (evt som icedtea)
– Bland det op med iskold vand/danskvand og ny det i solen (se billedet i toppen af indlægget)
Pandekager
– Som smagsgiver til dine kys/marengs.
– Kom den i din lemonade og nyd en rabarber-lemonade.
– Kør den på en is maskine og du har den lækreste sorbet.
Kom den på dine kagebunde, som ekstra smag og fugt.
– Kun fantasien sætter grænser.
RabarbersirupChristina

Lemonade til en varm sommerdag

Hold nu op hvor har det været varmt i dag, og metrologerne lover mere sommer de næste par dage.

Noget af det bedste jeg ved er, at slukke tørsten med iskold hjemmelavet lemonade. Den er dejlig og utrolig nem at lave. Lav endelig dobbelt portion med det samme, da den kølige søde lemonade hurtig er væk her i sommer varmen.
Hjemmelavet lemonadeHjemmelavet lemonade
1 portion simple syrup
6-7 dl vand
2,5 dl friskpresset citron (lime og appelsin kan også anvendes, enten i et mix eller hver for sig)

Simple syrup – 1 1/2 dl
150 g sukker
1 1/2 dl vand

Fremgangsmåde
Simpel sirup
Kom sukker og vand i en gryde og varm det op indtil sukkeret er opløst og siruppen er klar. Afkøl siruppen til stuetemperatur og kom det i en tætlukket beholder.
Du kan med fordel lave en stor portion i dag, da du kan spare tid, på en varm dag, og have lemonaden klar på få min.
Kan opbevares på køl i 1-2 mdr.

Lemonade
Pres citronerne og fra sigt frugtkødet. Hvis du giver hver citron 20 sek i mikroovnen og derefter ruller den med hånden på køkkenbordet, er det nemmere af få alt saften ud.
Bland simple sirup, citronsaft og vand.

Pynt
1-2 citroner
Masser af isterninger

Skær citronerne i skiver og kom dem i lemonaden sammen med is terninger.
LemonadeDenne lemonade er mere til den sure side end den søde, sådan kan vi li den. Er den lige sur nok kan du sparre lidt på citronsaften og er den lige sød nok kommer du blot ekstra citronsaft i lemonade. Prøv dig frem, til du finder den lemonade der smager dig bedst.
LemonadeTip
Kom lemonade eller citronsaft i en isterning bakke og frys det ned. På den måde bliver din lemonade ikke tynd i sommervarmen når isterningerne smelter.

Du kan erstatte din simple syrup med 1 1/2 dl frugt sirup, fx rabarber sirup, for lemonade med et twist.

Kun for voksne – kom lidt vodka eller tequila i lemonaden, det smager skønt.

Christina

Eksotisk smoothie

For få dage siden blev vi mindet om, at sommeren er på vej. I dag regner det og jeg længes efter sol og sommer. Heldigvis kan en smoothie med dejlige sommer frugter og en god fantasi (det er blot en trope regen) udgøre det for en varm sommer dag.
Eksotisk smoothieAlt du skal bruge til 2 glas
.
2 kiwi*
2-3 skiver ananas*
1 banan*
2-3 cm ingefær
1 appelsin
1 vaniljestang, kornene deraf
2 spsk creme fraiche/ græsk yoghurt/ skyr
evt 1-2 tsk fiber husk (tilsæt da ekstra væske)
evt 4-6 isterninger

* 1-2 af disse frugter kan evt være frossen.

Fremgangsmåde
Afskræl kiwi, ingefær, ananas, banan og skær dem i mindre stykker. Pres Appelsinen. Skrab korenen fra vaniljestangen.
Kom nu alle ingredienser i din blender og skru op på fuld styrke.

Fordel din smoothie i to glas og server med det samme.
Eksotisk SmoothieTip
Afskræl kiwi, ananas, banan, melon m.m. og skær dem i mindre stykker og kom dem i fryseren. På den måde har du altid noget frosen frugt til en dejlig sommer smoothie. Jeg foretrækker at 1-2 af mine ingredienser er frossen, det giver en dejlig kølig smoothie.

Christina

Fødselsdagsboller og varm chokolade

Siden jeg var en lille pige, blev jeg hver fødselsdagsmorgen vækket med sang, gaver og morgenmad på sengen. Det er en tradition jeg gladelig har taget med over i mit voksenliv og nu er det tiden hvor både min kæreste og jeg har fødselsdag. Det betyder at der skal bages fødselsdags boller, en opskrift der dog ikke stammer fra min barndom men fra min dejlige svigerinde. En opskrift jeg ved første bid vidste var bestemt til en helt særlig lejlighed. Nemlig fødselsdagsmorgen. Til verdens bedste fødselsdags boller skal det også verdens bedste varm chokolade til, ikke kakao men chokolade.
Denne morgenbakke var til ære for min dejlige kæreste, tillykke med fødselsdagen 🙂
Fødselsdags boller – 12 stk.
50 g gær
2 1/2 dl mælk, (evt kærnemælk)
1 stk salt
50 g sukker
500-600 g mel
1 dl olie
1 æg

Varm chokolade 
1 ltr sødmælk
150 g mørk chokolade
20 g sukker
10 g kakao

Fremgangsmåde, bollerne
Lun mælken til den er lillefinger varm og opløs gæren deri. Bland 500 g mel, sukker og salt og kom det i mælken rør let og tilsæt tilsidst olien og ægget. Er dejen for klisteret tilsæt da det sidste mel, lidt ad gangen.
Nu skal dejen æltes i 8-10 min. det er nemmest hvis du har en køkkenmaskine. Lad dejen hvile i 20 min. Form dejen til boller og lad dem hvile i yderligere 30 min. Pensel dem med mælk eller æg.

Bag dem ved 210˚c i ca 14 min.

Fremgangsmåde, Varm chokolade
Kom sukkeret i mælken og varm mælken til kogepunkt, hæld lidt af det over chokoladen og kakaoen. Rør forsigtigt i skålen til alt chokoladen er smeltet. Det tager et stykke tid, inden den bliver jævn. Tilsæt resten af mælken, rør rundt og serverer den varm med flødeskum.
Denne chokolade er meget kraftig og fyldig og du har ikke behov for at drikke den i store mængder. Chokoladen kan med stor fordel laves dagen før og så opvarmes lige inden den skal serveres.
Server alle herlighederne på bakke og synge en dejlig morgen sang for fødselsdags barnet. Hip hip hurraaaa!
Christina