No-bake Frozen Strawberry Cheesecake

Den dag jeg postede opskriften på min klassiske jordbærtærte fik jeg et opkald fra min far der fortalte, at hans kollega Helle stod og savlede udover skærmen mens hun udbrød “Det gjorde hun bare ikke det der, den har hun bare ikke lige lavet. Det er min total ynglings kage”.

Heldigt for Helle (og de andre på værkstedet) var jeg tilfældigvis i det jyske og da jeg ikke kunne stå for (savle)historien måtte jeg simpelthen lave endnu en kage.

Ja endnu en kage…. Jeg var i forvejen godt i gang med bagningen af denne og denne kage (og boller) til bachelor fejring for kæresten min. Så jeg kunne jo ligeså godt lave en kage til!
no bake jordbær cheesecakeOmkring frokost bankede vi på døren og overraskede alle med kage.
jordbær cheesecakeInspirationskilde: Call me cupcake

Strawberry cheesecake – Ø20 cm
Bund
175 g digestive kiks
2 spsk kakaopulver – (bage kakao)
75 g smør, smeltet

Fyld
200 g jordbær
150 g sukker
1 lime, juice og skal
250 g mascarpone, stuetemperatur
200 g cream cheese, stuetemperatur – (ikke light)
2 ½ dl fløde
+ jordbær til pynt

Fremgangsmåde
Bund
Kom kiks og kakaopulver i en blender og blend det til en sandet masse. Smelt smørret og bland det med kiksene. Kom kikse-massen i bunden af en springform og pres det fast i bunden og lidt op af kanten. Opbevar springformen i fryseren, mens du laver fyldet.
making- bund cheesecakeFyld
Blend jordbær, sukker og limesaft og -skal i en blender. Kom mascarpone, cream cheese og fløde i en skål og pisk indtil du har en cremet masse. Vend det sammen med jordbærmassen og kom det i springformen. Tildæk kagen til med film og kom den i fryseren natten over.
Strawberry cheesecake - makingTag Kagen fra frys 30-60 min før den skal serveres. Pynt med friske jordbær og nyd den kold i sommer varmen.
Skal kagen nydes samme dag som du laver den, kan den fryses i ca 2-4 timer og spiser direkte derfra.
jordbær cheesecakejordbær cheesecake stykkeGod sommer

Christina

Pavlova med flødeskum og friske bær

På en fantastisk dag ude i de danske kolonihaver, blev de skønneste kager spist af den bedste familie på en fejrings dag for den dejligste kæreste.

I mit sidste indlæg fortalte jeg om den lækre bolle og kagemenu til denne fejring. I dag får i opskriften på den lækreste og mest sommervenlige-ligger-ikke-tungt-i-maven-pavlova-kage.
Pavlova Pavlova er næsten det samme som marengs, den eneste forskel er at der er majsstivelsen i pavlova. Dette gør, at ydersiden bliver lækker sprød og midten blød og lugtig.
Kagen stammer fra Australien og/eller New Zealand der i 1020’erne kreerede kagen til den russiske ballet danserinde Anna Pavlova, under et besøg dertil.

Pavlova med flødeskum og friske bær – Ø20-25 cm.
5 æggehvider
275 g sukker
2 1/2 tsk majsstivelse – maizena
1 1/2 tsk eddike

Fyld
4 dl fløde
2 spsk flormelis
200 g chokolade
Friske bær

Fremgangsmåde
Pavlova
Pisk æggehviderne til de danner små toppe, tilsæt sukkeret lidt efter lidt sammen med eddiken. Sigt og vend majsstivelsen i marengsen.
Tegn en cirkel på bagepapiret og fordel marengsen. Lav en lille fordybning, så der er plads til fyldet.
making pavlovaBages ved 100˚C i 2 timer, lad den afkøle i ovnen – til ovnen er helt kold.
Pas på når du tager pavloaen af bagepapiret, den kan være skrøbelig.

Fyld
Pisk fløden med flormelissen til den er tilpas stiv. Hak (hvid)chokolade og vend den med fløden. Kom den i fordybningen på marengsen og fordel bærrene oven på fløden sammen med hakket (mørk)chokolade.

Server kagen med det samme og nyd den med dem du holder af.
Pavlova a summer cakeChristina

Chocolate Stout Mascarpone Cake med friske bær

Sommer, sol, familie, kolonihave, bachelor fejring og kage. Så kan man vist ikke ønske sig mere?

kæresten min blev for nogle uger siden færdig med sin bachelor (hurrrrraaaa og tillykke) og dette skulle naturligvis fejres (igen og igen).

En af disse fejringer foregik i min mors hyggelige kolonihave hvor det var dækket op med boller og kager til kaffen.
Menuen bestod af landboller, brændenælde boller og økologiske grynstykker (en ny melblanding jeg testede for Amo). Ens for alle var, at de var koldhævet, lækre og saftige. Af kager var der en blød, sommervenlig pavlova med flødeskum og friske bær. Tilsidst og ikke mindst denne saftige mørke chokolade stout kage med lækker blød marcarpone/cream cheese frosting, toppet med en masse friske solmodne bær.
Chocolate stout mascarpone cakeChocolate Stout Cake
1 stk Chocolate Stout Cake
150 g chokolade – (valgfrit)

Chocolate mascarpone frosting
250 g marscapone
200 g cream cheese – (ikke light)
85 g kakaopulver
80 g flormelis
5 dl piskefløde

Pynt
Friske bær

Fremgangsmåde
Chocolate Stout Cake
Hak chokoladen og vend det i dejen inden det kommes i formen. Bag ellers kagen som anvist i opskriften, lad den køle helt af og del den i to. Jeg lavede her 1 1/2 portion og fordelte dejen i to Ø20 cm springforme.

Chocolate mascarpone frosting
Pisk mascarpone og cream cheese cremet og pisk derefter flormelis og kakaopulver i. Kom nu fløden i lidt efter lidt og pisk indtil cremet. Pisk endelig ikke for længe, da den ellers kan skille.
Making mascarpone frostingSådan skal kagen samles
Kom halvdelen af frostingen på den ene bund og kom derefter den anden bund over. Fordel det sidste frosting på toppen af kagen og pynt med forskellige friske bær.
Samle kagenServer kagen til dem du holder af og nyd den til en kop rigtig god kaffe eller te.
chocolate stout mascarpone cakeOpskrift på pavlova og bollerne fra festen kommer løbende på bloggen her over sommeren.

Christina

Banan brød med Valnødder og Chokolade

To overmodne bananer i min frugtskål og en lyst til lidt sødt resulterede i dette lækre, saftige og smagsrige banan brød. Hvorfor det hedder banan brød og ikke kage skyldes, i følge de kloge kagekoner rund omkring i den store verden, mindre sukker, mindre fedtstof og måden hvorpå dejen laves. Uanset hvad, så smager det fantastisk.
banan brødBanana Bread – 1 stk i en rugbrødsform
2 store bananer, eller 3 små
220 g mel
175 g sukker
100 g brunfarin
1 spsk vaniljesukker
1 1/2 tsk natron
1/2 tsk salt
1/2 tsk kardemomme
80 g kærnemælk
100 g olie
100 g æblepure, kan erstattes af olie
2 stk æg
75 g hele valnødder
75 g mørk chokolade

Fremgangsmåde
Sigt mel, sukker, brunfarin, vaniljesukker, natron, salt og kardemomme i en en skål. Pisk let kærnemælk, olie, æblepure og æg i en anden skål. Mos banerne med en gaffel og bland det med “det våde”, inden det hele blandes med “det tørrer”. Vend valnødder og chokolade i dejen.
making banana breadKom dejen i en klargjort form og bag den ved 175˚C i 50-60min.
banan brødMmm smager fantastisk…
banan brød, hapsChristina

Brownie Sundae med Rabarber sorbet

En klassisk Brownie Sundae består af et stykke lækker brownie med en kugle vaniljeis og masser af chokolade sovs….himmelsk.

I anledningen af den begyndende sommeren har jeg sommer-pimpet min Brownie Sundae med en Rabarber sorbet og Rabarber sirup. Ikke en helt ringe erstatning for vanilje is.
brownie sundae med rabarber sorbetRabarber sorbet
1 portion rabarber sirup,
1 bl husblas (kan undlades)
5 dl vand
1 æggehvide

Fremgangsmåde
Opblød husblassen i kold vand i 10 min, opvarm imens 1/2 dl sirup og smelt herefter husblassen deri. Bland vand og sirup og kør det på din ismaskine. Når massen begynder at stivne, kom da æggehvide i. Du kan evt piske den stiv først.

Her svigtede min is maskine mig (må have en ny… hvad kan i anbefale?) og massen blev aldrig stiv, så jeg kom det hele i en stor bøtte, med låg og kom det i fryseren. Herefter rørte jeg i sorbet-massen hver halve time indtil massen var frossen. Den bliver aldrig helt hård, pga æggehviden. Men smager fantastisk.

Brownie – ca 20 x 15 cm form – 6 personer
125 g chokolade
100 g smør
155 g sukker *
50 g mel
30 g kakaopulver
2 æg
et drys salt

Ekstra knasende fyld i din brownie – hvis du lyster
75 g hakket choklade
75 g hakket nødder

* Du kan erstatte noget eller alt sukkeret med brunfarin.

Fremgangsmåde
Smelt smør og chokolade i en stor skål, over vandbad. Tag skålen af vandbadet, tilsæt sukkeret og pisk indtil alt er godt indarbejdet. Tilsæt mel, kakaopulver og piske piske piske og herefter æggene og pisk igen til alt er indarbejdet (evt, ekstra fyld vendes i)

Kom brownie dejen i formen, der er beklædt med bage papir, og bag den ved 170˚C i 30-45 min.
Making brownieServer din brovnie som den er eller drys den let med flormelis. Du kan også komme ganach på toppen.
brownieMin favorit er at server den med is og sirup/chokoladesovs/karamel.
brownie sundaeChristina