No-bake Frozen Strawberry Cheesecake

Den dag jeg postede opskriften på min klassiske jordbærtærte fik jeg et opkald fra min far der fortalte, at hans kollega Helle stod og savlede udover skærmen mens hun udbrød “Det gjorde hun bare ikke det der, den har hun bare ikke lige lavet. Det er min total ynglings kage”.

Heldigt for Helle (og de andre på værkstedet) var jeg tilfældigvis i det jyske og da jeg ikke kunne stå for (savle)historien måtte jeg simpelthen lave endnu en kage.

Ja endnu en kage…. Jeg var i forvejen godt i gang med bagningen af denne og denne kage (og boller) til bachelor fejring for kæresten min. Så jeg kunne jo ligeså godt lave en kage til!
no bake jordbær cheesecakeOmkring frokost bankede vi på døren og overraskede alle med kage.
jordbær cheesecakeInspirationskilde: Call me cupcake

Strawberry cheesecake – Ø20 cm
Bund
175 g digestive kiks
2 spsk kakaopulver – (bage kakao)
75 g smør, smeltet

Fyld
200 g jordbær
150 g sukker
1 lime, juice og skal
250 g mascarpone, stuetemperatur
200 g cream cheese, stuetemperatur – (ikke light)
2 ½ dl fløde
+ jordbær til pynt

Fremgangsmåde
Bund
Kom kiks og kakaopulver i en blender og blend det til en sandet masse. Smelt smørret og bland det med kiksene. Kom kikse-massen i bunden af en springform og pres det fast i bunden og lidt op af kanten. Opbevar springformen i fryseren, mens du laver fyldet.
making- bund cheesecakeFyld
Blend jordbær, sukker og limesaft og -skal i en blender. Kom mascarpone, cream cheese og fløde i en skål og pisk indtil du har en cremet masse. Vend det sammen med jordbærmassen og kom det i springformen. Tildæk kagen til med film og kom den i fryseren natten over.
Strawberry cheesecake - makingTag Kagen fra frys 30-60 min før den skal serveres. Pynt med friske jordbær og nyd den kold i sommer varmen.
Skal kagen nydes samme dag som du laver den, kan den fryses i ca 2-4 timer og spiser direkte derfra.
jordbær cheesecakejordbær cheesecake stykkeGod sommer

Christina

Reklamer

Blåbærmuffins med hvid chokolade

Det er weekend, gråt udenfor og jorden er stadig våd fra regnen de sidste par dage. Lysten til hygge under tæppet med te og muffins, tog sit stille indtog i mit sind. Få timer sener var det en realitet og hyggestunden var officiel.
blåbær muffinsDisse muffins er også perfekte til en hyggelig eftermiddags picnic i det grønne.

Blåbær muffins – 12 stk – lille/mellem str. (cupcake str)
200 g mel
45 g fuldkornsmel, kan erstattes med mel
200 g sukker
1/2 tsk salt
1 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1 spsk hjemmelaver vaniljesukker
2 1/2 dl kærnemælk
1 æg
55 g smør, smeltet
150 g blåbær
50 g hvid chokolade, hakket

Fremgangsmåde
Bland mel, sukker, salt, bagepulver, natron og vaniljesukker i en skål. I en kande blandes æg og kærnemælk og det tilsættes langsomt til det tørre, mens der piskes ved lav hastighed. Kom den smeltet smør i og pisk til alt er godt indarbejdet og dejen er glat.
Vend forsigtig blåbær og chokoladen i dejen med en dejskraber og kom dejen i klargjorte muffins forme.
Making muffinsBag dem ved 180˚C i 20-25 min.

Bruger du frosne bær:
– Skal bagetiden forlænges, mærk altid efter med en bagenål/tandstik eller hvad du nu anvender til dette formål.
– Må de ikke tø op inden, da væden farver dejen.

Lad kagerne afkøle på en bagerist og server den til en god kop kaffe eller te.
blåbær muffinsGod weekend

Christina

Kokostoppe

Jeg elsker kokos og jeg elsker chokolade, derfor er disse kokostoppe eller kokosmakroner som nogle kalder dem det, den perfekte lille treat til eftermiddags kaffen i den lune forårs sol.
KokostoppeKokostoppe – ca. 20 stk
50 g lurpak smør
200 g kokosmel
150 g sukker
3 stk æggehvider
1 spsk af den hjemmelavet vaniljesukker

Fremgangsmåde
smelt smørret i en gryde, når halvdelen er smeltet tag gryden af blusset indtil alt smørret er smeltet. Kom gryden tilbage på blusset og tilsæt kokos, sukker og æggehviderne og rør indtil alt er “vådt”. Rist massen let i gryden.
Lade masse køle lidt inden du begynder af forme toppe af massen, så hænger den nemmere sammen.
making kokostoppeBage toppene ved 200˚C i ca. 12 min.

Lad toppene afkøle på en bagerist.

Smelt (og temperer) mørk chokolade. Dyb bunden, af dine kolde, kokostoppe i chokoladen og nyd den til en god kop kaffe.

Tip: Kom lidt mælk i kaffen, det fremhæver smagen af den mørke chokolade.
Kokostoppekokostoppe.Christina

Melt-In-Your-Mouth Chocolate Cake

I sidste uge var kæresten min alene hjemme, mens jeg var i Jylland og lockout-babysitte. Da jeg vidste, at han skulle sidde med lektier hele ugen ville jeg lige forkæle ham lidt og derfor bagte jeg denne lille chokoladekage til ham.
ChokoladekagenDenne kage har en lang historie og mange af jer kender sikkert allerede en eller anden version af den. Kagen hedder “Nathalie’s melt-in-your-mouth chocolate cake” og kommer fra bogen  “I Want Chocolate” af Trish Deseine. Her i Danmark har Anne au Chocolat gjort den berømt med sin version, bedre kendt som “chokoladeballaden.

Her vil jeg også forsøge mig med min version af denne famøse og super lækre kage.

Chokoladekage til en Ø16cm kage
120 g god mørk chokolade
120 g lurpak smør
135 g brunfarin
3 æg
3/4 spsk mel, (kan undværes til en glutenfri udgave)
1-4 tsk frysetørret kirsebær pulver
50 g hvid chokolade

Fremgangsmåde
Smelt det mørke chokolade og smørret over vandbad og tilsæt sukkeret. Rør med piskeris æggene let sammen, og tilsæt et af gangen, rør godt imellem hver. Sigt mel og kirsebær pulver ned til kagedejen og rør godt.
Kom kagedejen i en smurt form og drys den hvide chokolade i, prik dem evt under overfladen med en ske (jeg kom chokoladen i før jeg kom dejen i formen og det faldt desværre til bunden).
Making MIYMCCBag den ved 190˚C i 15-20min.
Lade kagen dampe af og opbevar den på køl til dagen efter. Kagen her, SKAL nemlig bages dagen før den skal nydes. Og jeg kan anbefale at den nydes køleskabskold.

Chokolade ganach
50 g mørk chokolade
50 g fløde

Fremgangsmåde
Varm fløden op til koge punktet og hæld dem oven chokoladen. Vent fem sek og rør så indtil du har en homogen ganach. Lad den køle og hæld den over chokoladekagen. Lad den stivne let på køl inden du pynter med frugten, så sidder det nemmere fast. Her har jeg brugt de let syrlige ananas kirsebær, der passer perfekt til den søde chokolade kage.
MINYCCServer kagen, køleskabs kold, til vaniljeis, flødeskum, creme fraiche, frisk frugt eller hvad du nu lyster.
chokoladekageChristina

Stenalderbrød med chokolade

Alle jeg kender (næsten alle) enten snakker om eller har allerede bagt “Stenalderbrødet” fra Kong Hans og anbefaler det meget. Derfor ville jeg da også give det et forsøg.

Desværre blev jeg fælt skuffet første gang jeg forsøgte mig. Jeg bagte brødet sammen med min mor og vi var ikke glade. Jeg syntes det var alt for salt, og vi syntes begge det smagte af æggekage… øv.
Så blev det morgen og brødet var nu kold og pludselig smagte det vidunderligt (dog stadig for salt til min smag). Wow det er jo godt, og perfekt som en lille mellemmåltids snack.

Derfor besluttede jeg, at forsøge mig igen og denne gang fik jeg lys til at lege lidt med ingredienser og former. Herunder kan i se det færdige resultat.
StenalderbrødTil 12 stenalder stykker
50 g græskar kerner
50 g solsikkekerner
50 g hørfrø
25 g sesamfrø
25 g havregryn, (skal undlades hvis du ikke tåler gluten)
50 g mandler
50 g valnødder
50 g kakaonips, eller hakket chokolade
1/2 dl olie
2 æg
1/2 – 1 tsk salt

Fremgangsmåde
Rist mandler og valnødder på en varm pande i 5 min. Kom alle ingredienserne i en skål og bland det godt med en grydeske eller hånden. Fordel dejen i en smurt muffins form.

Bag brødene ved 160˚C i 20-25min.
stenalderbrød dej

Lad brødene afkøle HELT på en bagerist inden de nydes.

Tip
For et helt brød i rugbrødsform. Brug da 2x opskriften og bag brødet i en time i en rugbrødsform.
StenalderbrdetChristina