No-bake Frozen Strawberry Cheesecake

Den dag jeg postede opskriften på min klassiske jordbærtærte fik jeg et opkald fra min far der fortalte, at hans kollega Helle stod og savlede udover skærmen mens hun udbrød “Det gjorde hun bare ikke det der, den har hun bare ikke lige lavet. Det er min total ynglings kage”.

Heldigt for Helle (og de andre på værkstedet) var jeg tilfældigvis i det jyske og da jeg ikke kunne stå for (savle)historien måtte jeg simpelthen lave endnu en kage.

Ja endnu en kage…. Jeg var i forvejen godt i gang med bagningen af denne og denne kage (og boller) til bachelor fejring for kæresten min. Så jeg kunne jo ligeså godt lave en kage til!
no bake jordbær cheesecakeOmkring frokost bankede vi på døren og overraskede alle med kage.
jordbær cheesecakeInspirationskilde: Call me cupcake

Strawberry cheesecake – Ø20 cm
Bund
175 g digestive kiks
2 spsk kakaopulver – (bage kakao)
75 g smør, smeltet

Fyld
200 g jordbær
150 g sukker
1 lime, juice og skal
250 g mascarpone, stuetemperatur
200 g cream cheese, stuetemperatur – (ikke light)
2 ½ dl fløde
+ jordbær til pynt

Fremgangsmåde
Bund
Kom kiks og kakaopulver i en blender og blend det til en sandet masse. Smelt smørret og bland det med kiksene. Kom kikse-massen i bunden af en springform og pres det fast i bunden og lidt op af kanten. Opbevar springformen i fryseren, mens du laver fyldet.
making- bund cheesecakeFyld
Blend jordbær, sukker og limesaft og -skal i en blender. Kom mascarpone, cream cheese og fløde i en skål og pisk indtil du har en cremet masse. Vend det sammen med jordbærmassen og kom det i springformen. Tildæk kagen til med film og kom den i fryseren natten over.
Strawberry cheesecake - makingTag Kagen fra frys 30-60 min før den skal serveres. Pynt med friske jordbær og nyd den kold i sommer varmen.
Skal kagen nydes samme dag som du laver den, kan den fryses i ca 2-4 timer og spiser direkte derfra.
jordbær cheesecakejordbær cheesecake stykkeGod sommer

Christina

Klassisk Jordbærtærte

Sol, sommer(ferie) og danske jordbær, findes der noget bedre?

Dem af jer der har fulgt med i de sidste par uger har nok kunne fornemme, at denne skønne jordbærtærte var på vej.. Og her er den så, en klassisk dansk jordbærtærte.. Dette er en af mine ynglings kager/tærter og jeg kunne spise et stykke hver dag (hvilket jeg også gjorde et par dage, indtil den var pist væk). JordbærtærteNår du planlægger at lave denne fantastiske kage, er det en god ide at starte dagen før med kagecremen og mørdejen. På denne sikre du dig at cremen når at blive helt kold (du kan også stille den i fryseren et par timer, for lyn køl), og desuden er mørdejen meget nemmere at arbejde med efter en nat på køl.

Jordbærtærte – Ø25 cm
1 portion mørdej
1 portion mazarin masse

75 g mørk chokolade

1 portion kagecreme – (skal laves i god tid, gerne dagen før)
1 dl piskefløde

1-2 bakker friske jordbær

50 g abrikos marmelade – (Jordbær og hindbær kan også bruges)

Fremgangsmåde
lav mørdejen og mazarin massen, kom det i en tærteform og bag den ved 180˚C i 25-23 min. Afkøles helt

Smelt (og temperer) chokoladen og pensel den på den kolde mazarin tærte. Lad det stivne.

Pisk kagecremen blød med et piskeris. Pisk fløden stiv og vend den i kagecremen. Fordel det på tærten, gerne med top på.
Halver jordbærrene og fordel dem oven på kagecremen, så de overlapper hinanden.
Samle jordbærtærteKom marmeladen i en gryde og giv det et opkog. Sigt massen, så du får en klar væske. Pensel den lune væske på jordbærrene. Dette giver et flot glans og holder jordbærrene på plads. Opbevar kagen på køl, indtil den skal nydes i sommersolen.
jordbærtærtejordbærtærteChristina