Cold Brew Iced Coffee

En rigtig Iced Coffee består kold kaffe med isterninger.

Men hvem kan li det? Kold kaffe smager af h….. til. Ja, jeg syntes i hvert fald ikke om den kolde bitre kaffe, no way. Jeg elsker kaffe og jeg drikker den varm og sort.
Varm kaffe er bare ikke så velegnet til at slukke tørsten når du sidder stille i skygge og sveder.

Så da jeg en dag stødte på konceptet om “Cold Brew Coffee” var jeg solgt. Denne brygnings metode giver en blød aromafyldt og ikke bitter kaffe, velegnet til en iskaffe.
Cold Brew Iced CoffeeCold Brew Coffee
60-70 g kaffebønner/filterkaffe
1 ltr vand

Fremgangsmåde
Mal kaffen i en kaffekværn og kom det i en beholder. Kom nu vandet ned til kaffen og sørg for at alt er dækket.
Lad det trække i 8-12 timer på køl. Hæld kaffen gennem et kaffefiltrer så kaffegrumset sigtes fra. Opbevar din kaffe-eleksir på køl i op til 3 uger, hvis den holder så længe?

Iced Coffeei forskellige udgaver
Iced Coffee

Kold kaffe
Isterninger
Cold Brew Iced coffeeIced Coffee – Latte
Kold kaffe
Mælk
Isterninger
Cold brew iced latteIced Coffee – Mocha
Kold kaffe
Mælk
Chokoladesovs/Chokolade sirup
Isterninger

Iced CoffeeVietnamesisk
Kold kaffe
Sødet kondenseret mælk (direkte fra dåsen, ikke kogt)
Isterninger, hele

Iced Coffee – a la mexico
Kold kaffe
Tequila
Isterninger, hele

Icecream Coffee
Kold kaffe
1-2 kugler god vaniljeis

Du kan nyde din iskaffe med alle de lækre sager du lyster – sirup, kakaomælk, flødeskum – kun fantasien sætter grænser.  Cold brev iced latteDu kan endda lave din egen iceblend.. Du kommer kaffe, isterninger, sirup, kondenseret mælk (trust me) og evt chokolade i en blender og wupti… din egen iceblend.. mmm.

Christina

Reklamer

Mocha Caramel Dream

Kæresten min, skulle være alene hjemme en aften hvor der stod biograf-tur, tapas og veninde-hygge på min dagsplan.

Derfor lavede jeg denne lille kaffe dessert til ham.
Mocha mousseMocha mousse – til 4-6 portioner eller til et godt lag i en Ø20cm
4 blade husblas
2 past. hele æg
70 g sukker
1/2 dl espresso/kaffe
2 dl piskefløde

Karamel
1 1/2 dl fløde
100 g sukker
20 g lurpak smør

Pynt
1-2 dl fløde
2-4 spsk af din karamel
Chokolade mokkabønner

Fremgangsmåder
Karamel
Kom sukkeret i en tykbundet gryde og smelt sukkeret, når det begynder at bliver lysebrunt tag da gryden af varmen og rør et par gange og lad sukkeret smelte helt. Varm fløden op til kogepunkt.
Kom smørret i sukkeret og rør indtil du har en homogen masse.
Kom gryden tilbage på blusset og hæld fløden i sukkermassen, det sprutter en del så pas på du ikke brænder dig.
Lad karamellen koge et par minutter.

Når karamellen er let afkølet, kom 1-2 spsk i hver af de klargjort dessertglas og opbevar dem på køl.
making KaramelMocha Mousse
Sæt husblasen i blød i koldt vand i ca 5-10 min.
Tag husblasen og vrid vandet fra, smelt det i den lune kaffe (max 45˚C)
Pisk æg og sukker rigtig godt dvs indtil det er hvidt og luftigt, det tager gerne 10-15 min.
Kom lidt af æggemassen i den kolde og let stive kaffe, inden det hele vendes over i æggemassen.
Pisk fløden og vend det sammen med ægge-kaffe-massen.

Kom moussen i dessert glassene med karamellen (eller direkte på kagen) og lad det sætte sig på køl. Making Mocha moussePynt
Pisk fløden og bland karamellen deri. Kom det i en sprøjtepose med “swirl” tyl og sprøjt det ovenpå mocha moussen. Afslut med en choko mochabønne på toppen.
Har du karamel tilovers, kan du opvarme det. Fordel lidt på toppen ved at svinge en ske med karamel hen over desserten.

Tip
Hvis du ønsker, kan Dulce de Leche også bruges i stedet for karamellen.
Se opskrift og fremgangsmåde på Dulce de Leche HER
MochamousseMocha mousse dessertChristina

Dadelkugler – det sunde alternativ

En af mine veninder sagde til mig den anden dag, at hun desværre måtte meddele mig at hun var gået på en “ingen gluten og ingen raffineret sukker” udrensningskur.
Da jeg alligevel havde gået og set mig sulten på dadel/figenen konfekten i juleafdelingen i den lokale Netto, var det jo den perfekte anledning til at afprøve dette.
DadelkuglerDe første par portioner jeg lavede var meget bløde og smagen var ikke helt på plads. Heldigvis, efter en del legen og eksperimenter med smags sammensætning, syntes jeg at mine dadelkugler blev utrolige lækre og meget vanedannende. Jeg mener de smager overhovedet ikke sunde.

Til ca 20 stk. skal du bruge
150 g dadler uden sten
25 g abrikoser
25 g tranebær
40 g kokosolie
1 spsk stærk kaffe
2 spsk mørk rom
30 g kakaopulver
50 g mandler
25 g valnødder
kokos til at rulle kuglerne i

Fremgangsmåde
Kom tranebærrene og rom i en bøtte og lad dem trække til dagen efter.
Kom dadler, abrikoser, tranebær/rom, kaffe og kokosolie (kan evt smeltes)  i en blender, minihakker, foodprocessor eller hvad du lige har og kør indtil massen er glat.
Tilsæt mandler og valnødder og kør indtil alt er godt blandet. Jeg kom mine hele i og det var IKKE nemt, derfor vil jeg anbefale at du hakker dem i forvejen. Du kan også male dem til mel, afhængig af hvilken mund følelse du ønsker.
Vend til sidst kakaopulveret i. Jeg vender kakaopulveret i manuelt, da jeg ellers syntes det kan være svært at køre i minihakkeren.
Rul små kugler af dadelmassen og tril dem i kokos. Herefter kan du trykke dem frikantet hvis du ønsker.
Dadelkugler.Opbevar dine små syndige, nå nej sunde kugler på køl og nyd dem til en go kop kaffe.
DadelkuglerGlædelig sund jul

Christina

Kaffe Baileys cupcakes

Igen var der gruppearbejde på min studie og også denne medbragte jeg lidt mundgodt til gruppen. Har jeg nævnt at jeg elsker at studere?

Denne gang ville jeg afprøve noget nyt og forhåbentlig lækkert? Jeg havde en bundsjat i en flaske Baileys og ny kogt dulce de leche. Så derfor faldt valget på kaffe Baileys cupcakes med en lille dulche de leche gave i midten. Jeg må indrømme at det var en rigtig rigtig rigtig go ide jeg fik, for wow det var nogle af de lækreste og mest smagsrige cupcakes jeg nogen sinde har smagt. Heldigvis var mine medstuderende enige.

Baileys cupcakes – 12 stk
100 g hvedemel
20 g kakaopulver
140 g sukker
1 ½ tsk bagepulver
¼ tsk salt
40 g lurpak smør, stuetemperatur
1 ¼ dl balileys
1 æg

Dulce de leche
Opskrift og fremgangsmåde finder du her. Denne portion er dog kun kogt i 3 1/2 time.

Kaffe smørcreme
175 g lurpak smør, stuetemperatur
175 g flormelis
2 past æggeblommer
2 tsk pulverkaffe
2 tsk vand

Karamel sovs
2 spsk dulce de leche
2 spsk mælk

Fremgangsmåde
Baileys cupcakes
Pisk mel, kakaopulver, melis, bagepulver, salt og smør sammen for lav hastighed, til alt er god blandet og sandet i konsistensen. Pisk baileys, æg let sammen og hæld langsomt ca halvdelen i melblandingen. Rør det sammen, og skru piskerne op på høj hastighed for at fjerne evt. klumper. Skru piskeren ned på en lavere hastighed, og tilsæt langsomt resten af blandingen. Fortsæt med at piske endnu et par minutter til dejen er jævn. Pisk ikke for længe.
Fyld papirformene to tredjedele med dejen, og bag dem ved 170˚c i 20-25 min.

Dulce de leche
Skær et hul i de kolde cupcakes med en kniv og fyld dem med dulce de leche.
Kaffe smørcreme
Pisk smør let og tilsæt æggeblommerne. Pisk til luftig. Tilsæt flormelis lidt ad gangen og pisk godt. Opløs pulverkaffen i vandet og kom det i smørcremen og bland det godt. Kom den færdige smørcreme i en sprøjte pose og kom det på cupcakesene.

Karamel sovs
Varm det i mikroovn og kom det ovenpå smørcremen.
Server de nylavede cupcaskes til en frisk brygget kaffe og nyd livet.
Go fornøjelse

Christina

Kaffe is

Selvom sommeren aldrig rigtig er kommet til Danmark i år, er behovet for hjemmelavet is der heldigvis stadigt.

Jeg valgte at lave verdens nemmeste is, da der kun skal bruges tre ingredienser og den kræver ikke mange minutters forberedelse. Opskriften har jeg fra klidmoster og hendes is opskrifter er værd at huske på.

Denne gang valgte jeg at lave kaffe is, da jeg elsker elsker elsker go kaffe.
Her får du opskriften:
3,5 dl stærk kaffe
1 dåse kondenseret mælk
2,5 dl fløde

Bryg kaffen og lad den blive kold. Pisk den nu kolde kaffe i den kondenserede mælk med et piskeris. Når det er blandet godt, tilsættes fløden. Kør først ismassen 40 minutter i en ismaskine og kom den derefter i fryseren i 3 timer.
Nu er din sommervenlige is klar til at spise.
Go sommer og velbekomme.

Christina