Cold Brew Iced Coffee

En rigtig Iced Coffee består kold kaffe med isterninger.

Men hvem kan li det? Kold kaffe smager af h….. til. Ja, jeg syntes i hvert fald ikke om den kolde bitre kaffe, no way. Jeg elsker kaffe og jeg drikker den varm og sort.
Varm kaffe er bare ikke så velegnet til at slukke tørsten når du sidder stille i skygge og sveder.

Så da jeg en dag stødte på konceptet om “Cold Brew Coffee” var jeg solgt. Denne brygnings metode giver en blød aromafyldt og ikke bitter kaffe, velegnet til en iskaffe.
Cold Brew Iced CoffeeCold Brew Coffee
60-70 g kaffebønner/filterkaffe
1 ltr vand

Fremgangsmåde
Mal kaffen i en kaffekværn og kom det i en beholder. Kom nu vandet ned til kaffen og sørg for at alt er dækket.
Lad det trække i 8-12 timer på køl. Hæld kaffen gennem et kaffefiltrer så kaffegrumset sigtes fra. Opbevar din kaffe-eleksir på køl i op til 3 uger, hvis den holder så længe?

Iced Coffeei forskellige udgaver
Iced Coffee

Kold kaffe
Isterninger
Cold Brew Iced coffeeIced Coffee – Latte
Kold kaffe
Mælk
Isterninger
Cold brew iced latteIced Coffee – Mocha
Kold kaffe
Mælk
Chokoladesovs/Chokolade sirup
Isterninger

Iced CoffeeVietnamesisk
Kold kaffe
Sødet kondenseret mælk (direkte fra dåsen, ikke kogt)
Isterninger, hele

Iced Coffee – a la mexico
Kold kaffe
Tequila
Isterninger, hele

Icecream Coffee
Kold kaffe
1-2 kugler god vaniljeis

Du kan nyde din iskaffe med alle de lækre sager du lyster – sirup, kakaomælk, flødeskum – kun fantasien sætter grænser.  Cold brev iced latteDu kan endda lave din egen iceblend.. Du kommer kaffe, isterninger, sirup, kondenseret mælk (trust me) og evt chokolade i en blender og wupti… din egen iceblend.. mmm.

Christina

Vanilje karameller

Min kære veninde og hendes kæreste kom forbi i weekenden. Derfor havde jeg lavet en portion vanilje karameller, da vi alle er vilde med vanilje og lidt mundgodt skulle vi have.

Og det må siges at være en stor succes, da fadet med de søde vanilje karameller hurtig var tom og vi måtte finde flere frem.
Her har du grundopskriften for lækre karameller og nu er det kun fantasien der sætter grænser for andre smagsgiver og fyld.

Du skal bruge til ca. 50 stk
1 ds. kondenseret mælk tilsat sukker
150 g sukker
120 g lurpak smør
2 spsk honning

Smag
kornene fra 1 vaniljestang – eller en anden smagsgivende ingrediens.

Fremgangsmåde
Beklæd en 15×20 cm form med bagepapir og find din smagsgiver frem, så alt er klart.

Du skal rører konstant i gryden under hele forløbet.

Hæld den kondenserede mælk, sukker og smør i en stor gryde med tyk bund høj og varm det langsomt op, indtil sukkeret er smeltet, det tager gerne ca 10 min.Skru nu op til middelvarme og rør i gryden indtil du opnår den ønskede temperatur.
For en blød karamel skal temperaturen op på 120-125˚c og for en hård karamel skal temperaturen op til 130-135. Det tager ca. 10-15 min.
Tag gryden af blusset og tilsæt vaniljen eller en anden smagsgivende ingrediens.
Hæld karamelmassen i din klargjorte form og lad karamellen afkøle lidt inden du stiller det i køleskabet. Lad det stå på køl i minimum 4 timer. Nu kan karamellen skæres ud i små firkanter og nydes.

Ved en 15×20 cm form bliver dine karameller ca 1 1/2 cm høje og ved at udskære dem i 2,5 x 2,5cm stykker får du 48 mundrete karameller.
Andre smagsgiver
150 god mørk chokolade
4 tsk lakridspulver
Skal fra 1 citron/appelsin/lime
100 g hakkede nødder

Mmmm det er bestemt ikke sidste gang jeg laver disse lækre bløde aromafyldte karameller.
Ideen til opskriften stammer fra Anne au Chokolat. Hendes blog er bestemt et besøg værd.

Velbekomme

Christina

Mini snickers macarons

Frøken lakrids har igen været på spil hos Candy Queen. Denne gang blev der blogget om disse lækre snickers macarons.
For ikke så længe siden fik lyst til, at udfordre mig selv med at lave macarons og derfor gik jeg i gang med at finde en god opskrift og fandt ud af at der findes mange forskellige og lige så mange fremgangsmåder. Jeg kom dog frem til de to mest brugte metoder. Den ene er franske macarons og den anden er italienske macarons (den jeg bruger her), da den er baseret på en italiensk marengs.

Det er faktisk meget enkelt at lave macarons og de kræver meget få ingredienser, du skal bare have utrolig meget tålmodighed. Men når du så sætter tænderne i de lækker, sprøde macarons er det det hele værd.

Denne gang valgte jeg at lave chokolade macarons med dulce de leche og hakket saltet peanuts, aka snickers macarons.
Inden du går i gang:
Husk at du skal bruge et sukker termometer for at kunne lave italiensk marengs.

To til fem dage før du laver dine macarons, deler du  æggehviderne fra æggeblommen og stiller det på køl i en lufttæt beholder. Dagen før du bager dine macarons stiller du dine æggehvider ud i stuetemperatur. Dagen før laver du også din dulce de leche.

Italienske chokolade macarons, ca. 70 stk.
Mandelpasta
150 g mandelmel eller hele mandler
150 g flormelis
55 g æggehvider
20 g kakaopulver

Italiensk marengs
35 g vand
150 g sukker
55 g æggehvider

Pynt
Hakkede peanuts
Kakao nips

Fremgangsmåde
Mandelpastaen

Mandlerne smuttes og blendes til fint mandelmel. Her brugte jeg min kaffekværn og det virkede fantastisk. Flormelis og kakaopulver tilsættes og det blendes til melet er fint. Sigt mandelmels blandingen ned i en skål, tilsæt æggehvider, og bland det sammen til en ret fast pasta.
Italiensk marengs
Kom vand og sukker i en gryde, og kog det i ca. 5 minutter, til det har fået sirupskonsistens og et sukkertermometer viser 118°.  Har du ikke et sukker termometer, kan du se at siruppen er færdig når den bliver hel klar. Den må endelig ikke få farve, så er den for varm.
Pisk æggehviderne halvstive og tilsæt den varme sukkerlage under konstant piskning. Pisk marengsen i ca. 10 minutter, eller til den er kølet til ca. 35°.
Bland stille og roligt marengsen i mandelpastaen, rør lidt i ad gangen, og fortsæt til at er blandet og macaron massen er ensartet og skinnende.
Fyld macaron massen i en sprøjtepose, og sæt  ca. 140 små dutter på ca. 3 cm i diameter på en silikone bage måtte eller en bageplade med bagepapir. Hold god afstand, da de breder sig.  Mens macaron dutterne  stadig er våde, drysses halvdelen med hakket peanuts og/eller kakao nips (det har jeg desværre ikke et billede af).
Lad dine macarons lufttørre i ca. 30 minutter, og bag dem så i ca. 12 minutter ved 160°. Et lille tip, jeg har lært af bitter erfaring: Hvis du bager macarons på en varm sommerdag, kan du med fordel sænke temperaturen til 140˚c. og samtidig forlænge bagetiden med et par minutter. Ellers bager ”foden” ikke flot op.
Lad dem køle af, før du lægger dem sammen to og to omkring en lille klat hjemmelavet dulce de leche og hakkede saltet peanuts.
Go fornøjelse og velbekomme

Christina

Energi barer – til de lange dage på skolebænken

Jeg er jo startet på Universitetet og har nogle dage timer fra 8-17. Det er nogle lange dage syntes jeg og det kræver, at hjernen er klar hele dagen. Jeg er rigtig god til at ty til kaffe og slik i disse lange timer og det er jo ikke den ideelle måde at holde hjernen frisk på! Disse barer er netop gode som snack og som morgenmad, da de indeholder både hurtige og langsomme kulhydrater.

Så derfor har jeg startet projekt sund madpakke og ikke mindst sunde og nærende snaks/mellem måltider. På den måde er der jo stadig plads til de mange kager jeg går og bager 🙂

Ideen til dette (og opskriften) kommer fra en af min mors veninder. Hun er, som mig, en stor bage entusiast og vi har siden hun så min blog udvekslet opskrifter og ideer.
Her kommer opskriften:
1 dåse kondenseret mælk
250 g. havregryn
75 g kokosmel
100 g tørrede tranebær (jeg brugte tranebær, kirsebær, gojibær og dadler)
125 g. frø (jeg brugte solsikkefrø, sesamfrø og hørfrø)
125 g. nødder (jeg brugte peanuts, mandler og pistacier)

Fremgangsmåde:
Lun mælken og tilsæt øvrige ingredienser. Rør indtil alt er blander godt.
Kom bagepapir i en 20x33cm form og bred den godt ud. Klap dejen flad med hænderne.
Tip: Gør dine hænder lidt våde, så hænger dejen ikke så let fast og det er nemmere at få dejen jævn og glat.
Bages ved 130˚c i ca 1 time.

Lad det hele afkøle i ca. 15 min inden de skærer ud i stænger. De helt kolde barer opbevares i en lufttæt beholder, med madpapir imellem, i køleskab.
Du kan bruge de tørrede bær/frugter, frø og nødder du har lyst til i opskriften. Jeg brugte det jeg lige havde og tømte adskillige poser jeg havde liggende. Du kan altid eksperimentere dig frem indtil du finder den bar der smager dig bedst.

Update (7/10-2012):
Nu har jeg efterhånden lavet disse barer en masse gange og vil derfor dele et par lækre variationer jeg har opdaget;

Æble/kanel – Riv 1 æble og lad væden løbe fra i en sigte. Æble mængden hører til under de 100 g tranebær. Kom stadig tørrede tranebær i op til de 100 g. Tilføj ekstra 1 spsk kanel.

Kakaonips/frysetørrede hindbær – Brug 25-50 g frysetørrede hindbær og 50-75 g tranebær så der i alt er 100 g. Brug  25-50 g kakaonips og 75-100 g frø så der i alt er 125 g.

Christina

Kaffe is

Selvom sommeren aldrig rigtig er kommet til Danmark i år, er behovet for hjemmelavet is der heldigvis stadigt.

Jeg valgte at lave verdens nemmeste is, da der kun skal bruges tre ingredienser og den kræver ikke mange minutters forberedelse. Opskriften har jeg fra klidmoster og hendes is opskrifter er værd at huske på.

Denne gang valgte jeg at lave kaffe is, da jeg elsker elsker elsker go kaffe.
Her får du opskriften:
3,5 dl stærk kaffe
1 dåse kondenseret mælk
2,5 dl fløde

Bryg kaffen og lad den blive kold. Pisk den nu kolde kaffe i den kondenserede mælk med et piskeris. Når det er blandet godt, tilsættes fløden. Kør først ismassen 40 minutter i en ismaskine og kom den derefter i fryseren i 3 timer.
Nu er din sommervenlige is klar til at spise.
Go sommer og velbekomme.

Christina